Der er ikke noget mere fantastisk end at ride i naturen. Den friske luft, de varierende omgivelser og det skiftende terræn. Både dig og din hest vil nyde at kunne ride i det fri, og der er mange landskaber at ride i. Naturligvis dog med forbehold for hvor du bor.
En ridetur på stranden
Bor du i et område tæt på stranden, vil det være oplagt at ride en tur tæt på vandet. Frisk luft og bølgebrus er en fantastisk måde at koble af på, og din hest vil elske det. Når du rider i naturen, skal du dog være opmærksom på de gældende regler. Det er for eksempel kun tilladt at ride på den ubevoksede strandbred og direkte ned til stranden fra september til slutningen af maj, hvis der er lovlig adgang hertil. Du kan dog altid orientere dig på naturstyrelsens hjemmeside samt den kommune du befinder dig i, hvis du er i tvivl.
En smuk rideoplevelse i udlandet
Du har også mulighed for at ride mange steder i udlandet, hvor reglerne for hvor du må ride er knap så rigide. Mange feriebyer med adgang til strand, tilbyder for eksempel rideture direkte ved og ud i vandet. Det er en helt fantastisk oplevelse, hvis du elsker at ride. Derfor bør du undersøge dine muligheder for dette, hvis du skal en tur sydpå og gerne vil prøve at have en hest med ud i det smukke, blå hav. Hav eventuelt en lille taske med til skiftetøj og måske en bikini eller andet badetøj, så du kan svømme lidt rundt på egen hånd og blive godt afkølet, inden turen går tilbage fra stranden.
Udlejning af heste i Danmark
Der er også ridecentre og stutterier i Danmark, der tilbyder udlejning af heste og rideture på stranden. Det kunne vise sig at være oplagt, såfremt det ikke er muligt i den kommune hvor du bor. Her kan der også være mulighed for at tage hesten med ud i vandet, men man skal dog holde sig inden for reglerne i henhold til ridning på stranden. Det vil formentlig også vise sig at være en noget kold fornøjelse, da det ikke er tilladt i sommermånederne. Du kan dog bade med hesten i en sø, hvis du har ejerens tilladelse til at gøre dette.
Undersøg dine muligheder for at tage hesten med på badetur eller strandtur, og del en speciel oplevelse med din hest, som I begge uden tvivl vil nyde.