Når man ser en jakke, en trøje eller et par sko der prydes af et logo med en polospiller til hest, vil mange med det samme tænke på Ralph Lauren. Det ikoniske logo er blevet en del af det verdenskendte modebrands identitet, og det symboliserer elegance, styrke og en klassisk stil, som mange forbinder med drømmen om luksus og rigdom.
Aristokratisk historie
Logoet blev introduceret for at give mærket en stærk visuel identitet og trække forbindelser til den eksklusive sport, polo, som er kendt for sin sofistikerede og aristokratiske historie.
Tøjmærket er især kendt for deres polotrøjer, men de laver også meget andet beklædning. Man ser ofte en Ralph Lauren jakke eller et par Ralph Lauren-sko i gadebilledet. Derudover producerer det amerikanske modefirma også accessories og dufte.
Polo er en relativt ukendt sport her til lands. Det til trods går sportsgrenen flere tusinde år tilbage og menes at stamme fra Persien. Herfra spredte polo sig til Indien, hvor de britiske kolonister opdagede den og bragte den tilbage til England. Her fik den status som en sport for adelen, og blev symbol på elegance og overklasse.
Polo spilles på en stor græsbane, hvor to hold på hver fire ryttere kæmper for at få en lille bold i modstanderens mål. Spillerne bruger lange køller til at ramme bolden, alt imens de rider i fuld fart på deres heste.
Polosportens arv
Ralph Laurens brug af polospilleren på hesten i sit logo forbinder tøjlinjen med den rige sports-tradition og livsstil. Det signalerer ikke blot mode, men fungerer også som en invitation for kunderne ind i en verden af klassisk design og eksklusivitet. Det er polosportens arv, der går igen i mærkets produkter.
Ralph Lauren har med sit ikoniske logo skabt et stærkt brand, der kombinerer sportens ædle traditioner med den tidløse mode. Det har været med til at gøre Ralph Lauren til et af verdens mest genkendelige modebrands.